Vilkår for tjenesten

Introduktion

Bekræft nedenstående vilkår og betingelser, før du bruger denne netværkstjeneste ("tjenesten"). Bemærk, at vi muligvis reviderer, opdaterer eller ændrer disse vilkår og betingelser ("vilkår"), og du vil blive informeret om dette med det samme.

I forbindelse med disse vilkår referer "Toshiba", "vi" eller "os" til Toshiba Europe GmbH, Hammfelddamm 8, D-41460 Neuss, Tyskland.

Tjeneste

Dette Toshiba-tv indeholder en grafisk portalmenu, hvorfra du nemt har adgang til tjenesten.

Den tjeneste, du modtager, omfatter:

1. Adgang til forskellige tjenesteudbydere af indhold på portalmenuen samt

2. adgang til vejrudsigter for udvalgte områder.

De tjenesteudbydere af indhold, der tilbydes i portalmenuen, kan variere afhængigt af område og/eller lokal tilgængelighed.

Toshiba kan beslutte at indstille, afbryde eller ændre tjenesten af driftsmæssige, tekniske eller andre årsager. Toshiba vil informere dig om en sådan ændring.

Du kan bruge tjenesten ved at vælge "Jeg accepterer" nederst i disse vilkår. Hvis du ikke accepterer disse vilkår, skal du vælge "Jeg accepterer ikke", og du har ikke adgang til tjenesten.

Netværkstilslutning

Dit netværksmiljø i hjemmet skal have konstant forbindelse til internettet for at kunne bruge tjenesten, og du er ansvarlig for at betale eventuelle gebyrer fra din internetudbyder, telekommunikationsgebyrer, forbindelsesgebyrer eller andre gebyrer, der opkræves i forbindelse med ovenstående. Hvis du ikke foretager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med sikring af sådanne netværksforbindelser, er der en risiko for, at uautoriserede brugere får adgang til dine data og dit netværk. Hvis du vælger en krypteringsindstilling på dit Toshiba-tv og bruger en sikker netværksforbindelse til trådløse LAN-overførsler, kan du undgå uautoriseret adgang til vigtige data og/eller enheden.

Adgang til tjenesten

Hvis du vil bruge tjenesten, skal du registrere din enhed samt brugerprofil. Tjenesten fra Toshiba er gratis. Toshiba vil udelukkende bruge de registrerede oplysninger til at supportere din brug af tjenesten.

Bemærk, at umyndige personer ikke kan registrere sig og/eller bruge tjenesten uden deres forældres eller værges samtykke.

Registrering af enhed og bruger

Følgende oplysninger skal angives i forbindelse med registrering af enhed og bruger:

1. Registrering af enhed:

– Enheds-id

– Enhedsnavn

2. Registrering af bruger (Min profil):

– E-mailadresse

– Brugernavn (kaldenavn)

– Pinkode

– Adgangskode

– Fødselsdato

De oplysninger, du angiver i forbindelse med registreringen, bruges udelukkende til at få adgang til selve tjenesten. Du har til enhver tid ret til at få en kopi af dine gemte personlige oplysninger. Derudover kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage med fremadrettet virkning. De oplysninger, du angiver, gemmes i den periode, der er nødvendig for at opnå formålet med at bruge dem.

Sletning af registrering af enhed og bruger

Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at slette registreringen af enhed eller bruger, skal du gøre følgende:

1) Gå til fanen "Slet brugerkonto" i portalmenuen, og følg proceduren. Efterfølgende vil dine brugerregistreringsoplysninger være slettet.

2) Efter trin 1) skal du følge proceduren "Installation første gang" som beskrevet i brugermanualen. Dermed slettes enhedsregistreringsoplysningerne.

Du skal især sikre dig, at du har fulgt ovennævnte trin, hvis du bortskaffer enheden.

Web-beacons

1. Toshiba anvender web-beacon-teknologi i forbindelse med tjenesten for at analysere og forbedre tjenesten.

Et web-beacon er et værktøj, der anvendes til at indsamle oplysninger om din adgang til tjenesten. Tjenesten anvender Google Analytics, som er en analysetjeneste til internettet fra Google Inc. ("Google"). Google Analytics anvender "cookies", som er tekstfiler, der gemmes på din enhed, til at analysere brugen af tjenesten. De oplysninger, der genereres af cookies om din brug af tjenesten, sendes normalt til en Google-server i USA og gemmes der. IP-anonymitet er aktiveret, dvs. din IP-adresse fra Google forkortes i EU-medlemsstaterne eller hos andre parter, der har indgået EU's aftale. Det er kun undtagelsesvis, at hele IP-adressen sendes til en Google-server i USA, hvor den forkortes. På vegne af Toshiba og i henhold til en separat databehandlingsaftale mellem Toshiba og Google anvender Google disse oplysninger til at vurdere din brug af tjenesten, udarbejde rapporter om tjenesteaktivitet og at skabe anden brug af webstedet og internetrelaterede tjenester for Toshiba. Google Analytics sammenkører ikke din IP-adresse med andre data fra Google.

Bemærk, at cookies kan ikke deaktiveres på din enhed. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles cookies, skal du vælge "Jeg accepterer ikke" nederst under disse vilkår.

Google administrerer de data, der er indsamlet via analysetjenesten Google Analytics.

Bemærk, at de eneste oplysninger, der indsamlet og analyseres af Google Analytics under denne tjeneste, er anonymiserede aktivitetslogoplysninger, som er indsamlet fra din enhed og viser antallet af adgange til den respektive Toshiba-server. Dine personlige oplysninger indsamles ikke via Google Analytics.

Tjenesteudbyder af indhold

Denne tjeneste giver adgang til tjenesteudbydere af indhold og deres websteder. I forbindelse med disse tjenesteudbydere af indhold er det deres vilkår for anvendelse, der er gældende. Toshiba er ikke på nogen måde ansvarlig for tjenester, som leveres af tjenesteudbydere af indhold og tredjepart. Du accepterer at anvende tjenesteudbydernes indhold på helt eget ansvar, og Toshiba har intet ansvar i denne forbindelse.

Bemærk, at dine logindata til sådanne tjenesteudbydere af indhold muligvis registreres på Toshibas servere for at kunne give nem adgang til disse tjenester. Alle disse indsamlede data er underlagt de vilkår, der er beskrevet heri. Bemærk endvidere, at din IP-adresse muligvis deles med enheder, der tilbyder tredejepartstjenester, som er påkrævet for at kunne udføre tjenesten. Trejdepartstjenester i denne forbindelse kan muligvis også indebære annoncering på dit tv.

Afbrydelse af tjenesten

Toshiba kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for nogen afbrydelser af tjenesten, som skyldes en indstilling, forsinkelse, ophør, datatab eller uautoriseret adgang til data, som stammer fra en telekommunikatonslinje, eller andre fejl. På samme måde kan Toshiba ikke gøres ansvarlig for nogen afbrydelser, der skyldes hardware, software, udstyr eller andre registrerede oplysninger, du bruger i forhold til tjenesten.

Annoncer

Annoncer eller websteder, der er linket til annoncer, kan publiceres på portalmenuen. Disse annoncer og websteder administreres af deres ejere, som er ansvarlige for disse annoncer.

Ikke-tilladte handlinger

1. Brugerne må ikke foretage nogen af følgende handlinger, når de bruger tjenesten:

(1) handlinger, der krænker, eller sandsynligvis krænker, Toshiba, Toshibas partnere eller en tredjeparts ejendomsrettigheder, forretningshemmeligheder, personlige oplysninger eller andre rettigheder eller interesser,

(2) handlinger, der sender en computervirus eller et andet skadeligt program, eller som forårsager, at Toshiba og/eller dets partneres system går ned eller bliver defekt,

(3) handlinger, der forstyrrer driften af tjenesten.

2. Du accepterer at beskytte og holde Toshiba og dets partnere skadesløse mod tab, skader, ansvar eller udgifter, der opkræves af Toshiba eller dets partnere som følge af din adfærd eller krænkelse af forpligtelserne i henhold til disse vilkår.

Ejendomsrettigheder

1. Alle ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og alle andre ejendomsrettigheder, hvad angår indhold, tekst, billeder, data, software, oplysninger eller andet materiale, der vises via tjenesten ("indholdet"), tilhører Toshiba, dets partnere eller tjenesteudbydere af indhold, og de er beskyttet af relevante love om ophavsret. Brugen af tjenesten giver ikke brugeren ret til at bruge de indholdsrelaterede ejendomsrettigheder, og brugerne må ikke bruge indholdet til andet end personlig brug, medmindre dette udtrykkeligt er tilladt i henhold til loven.

2. Rettighederne til handelsnavne, varemærker og mærker i tjenesten tilhører Toshiba, dets partnere eller respektive rettighedsejere og er beskyttet af lovgivningen. Brugerne må ikke bruge handelsnavne, varemærker eller mærker uden den pågældende rettighedsejers udtrykkelige godkendelse.

INGEN GARANTI

TJENESTEN OG TREDJEPARTSMATERIALE LEVERES SOM "DE ER OG FOREFINDES". HVERKEN TOSHIBA ELLER DETS PARTNERE GARANTERER, AT FUNKTIONERNE I TJENESTEN OPFYLDER DINE BEHOV, ELLER AT DRIFTEN AF TJENESTEN ELLER TREDJEPARTSPORTALER ER UDEN AFBRYDELSER ELLER FEJLFRI.

ANSVARSBEGRÆNSNING

Toshibas erstatningsansvar som følge af et brud på dets kontraktmæssige forpligtelser, en skadevoldende handling eller manglende handling skal afgøres i henhold til gældende lovbestemmelser, såfremt det omfatter dødsfald, personskade og/eller erstatning i henhold til gældende lov om produktansvar, eller såfremt ansvaret er baseret på forsætlige handlinger, grov uagtsomhed eller svigagtige oplysninger.

I andre tilfælde skal Toshibas erstatningsansvar som følge af et uagtsomt brud på dets kontraktmæssige forpligtelser, der er afgørende for opfyldelsen af disse vilkår, begrænses til skader, der er typiske i forbindelse med kontrakter og forudsigelige af Toshiba. En afgørende kontraktmæssig forpligtelse skal i denne betydning udgøres af enhver forpligtelse, der er afgørende for kontraktens gennemførelse, og som kontraktsparten normalt kan forventes at overholde. Alle andre krav, baseret på aftaleret eller erstatningsret, dækkes ikke. Dette betyder, at Toshiba ikke kan holdes ansvarlig for nogen indirekte eller tilfældige skader, særskilt betingede eller pønalt begrundede skader samt følgeskader, herunder, men ikke begrænset til, tab af forretningsmulighed, indtægt, indtjening, opsparing eller formindskelse af goodwill, omkostninger, udgifter eller andre krav om erstatning for følgeskader, uanset hvordan de er forårsaget, som følge af eller i forbindelse med brugen af tjenesten.

Såfremt Toshibas ansvar er udelukket eller begrænset, gælder dette også for det ansvar, der kan ifalde Toshibas partnere og Toshibas medarbejderes, repræsentanters og agenters personlige hæftelse.

Lovvalg og værneting

Medmindre andet er angivet er brugen af tjenesten og fortolkningen af disse vilkår underlagt lovgivningen i Tyskland med undtagelse af de steder, hvor FN's konvention om internationale køb (CISG) finder anvendelse.

Vilkårernes uafhængighed

Såfremt en bestemmelse i disse vilkår anses for at være ugyldig, ulovlig eller uden retsgyldighed, påvirkes eller forringes de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed og retsgyldighed ikke på nogen måde.

Senest opdateret: 4. september 2013